ForumforsidePå Rektors kontor
2 deltagere
På Rektors kontor
af Pamela Russell Søn Mar 24, 2013 7:38 pm
Tid: Tidlig eftermiddag.
Sted: Rektors kontor, Hogwarts.
Vejr: Frostklart og solrigt.
Omgivelser: Se nedenfor.
Skrattende fjerpenne bevægede sig hen over gulligt pergament og nedfældede med svungne bogstaver ligegyldigheder og formaliteter, rutinearbejde, som ikke krævede Pamelas videre store opmærksomhed. Hendes ben var smækket op på skrivepultens bordplade, imens staven i hendes hånd dirigerede fjerpennenes arbejde; hendes krop var tilbagelænet. Et gab passerede hendes læber. Rektor Archibald Ward havde været fraværende i flere timer grundet møder med Hogwarts lærerstab, og i hans fravær så hun ingen grund til ikke at gøre sig det behageligt.
Hun lod blikket glide dovent hen over møblementet i Rektors kontor. Man havde indrettet hende et lille hjørne med skrivebord og stol ved et østligt vindue. Det havde vakt forargelse, da hun havde insisteret på at dele kontor med skolens højest rangerede; noget hun havde nægtet at gå på kompromis med. Der var andre årsager end hendes arbejde som sekretær, der gjorde, at hun brugte sine vågne timer på sin gamle skole, og disse krævede, at hun kunne holde øje med sin chef. Han havde blot smilet ved hendes forlangende. Det havde ikke just forbedret hendes glæde ved opgaven.
Hun lod neglen glide over et søm i bordet. Der var kun gået et halvt år siden, Ward havde overtaget styringen af skolen. Den tidligere Rektor havde pludselig erhvervet sig en form for sygdom, man ellers skulle tro var ganske harmløs, en halsbetændelse måske – hun huskede det ikke så nøje. Han havde ikke stået til at rede. Begivenheden havde i sig selv været et chok for det magiske samfund. At Ward så derefter var blevet udpeget som afløser, var om muligt mere uventet. Han var en ung mand, kun en fire-fem år ældre end hende selv, uprøvet, uøvet. Talentfuld, ja, og uddannet efter alle kunstens regler. Alligevel gav det ingen mening. Pam vidste udmærket, at der var blevet trukket i nogle tråde for, at arrangementet ville ende sådan ud. Ward var blevet placeret på posten på grund af magtfulde menneskers dagsorden.
Hun bed sig i læben, som hun så tit gjorde. Disse dukkeførere ville komme til at fortryde, de havde peget manden ud. Hun betragtede ham som utilregnelig og arrogant. Noget hun dog gjorde sit bedste for at kamuflere.
Hun fiskede et æble frem fra den øverste skrivebordsskuffe og iagttog det kortvarigt; overfladen var rød og frisk. Hendes tænder borede sig igennem skinnet. Derefter trak hun benene til sig.
Hendes opgave havde været klar fra start. De mennesker, der havde givet Ward magt, havde ønsket, at to øjne fulgte ham i hans arbejde, to øjne der kunne observere og analysere de valg han traf, for så at rapportere tilbage om noget uventet måtte ske. Hun havde sendt ugentlige rapporter til en adresse i London i det halve år, der var gået.
Sted: Rektors kontor, Hogwarts.
Vejr: Frostklart og solrigt.
Omgivelser: Se nedenfor.
Skrattende fjerpenne bevægede sig hen over gulligt pergament og nedfældede med svungne bogstaver ligegyldigheder og formaliteter, rutinearbejde, som ikke krævede Pamelas videre store opmærksomhed. Hendes ben var smækket op på skrivepultens bordplade, imens staven i hendes hånd dirigerede fjerpennenes arbejde; hendes krop var tilbagelænet. Et gab passerede hendes læber. Rektor Archibald Ward havde været fraværende i flere timer grundet møder med Hogwarts lærerstab, og i hans fravær så hun ingen grund til ikke at gøre sig det behageligt.
Hun lod blikket glide dovent hen over møblementet i Rektors kontor. Man havde indrettet hende et lille hjørne med skrivebord og stol ved et østligt vindue. Det havde vakt forargelse, da hun havde insisteret på at dele kontor med skolens højest rangerede; noget hun havde nægtet at gå på kompromis med. Der var andre årsager end hendes arbejde som sekretær, der gjorde, at hun brugte sine vågne timer på sin gamle skole, og disse krævede, at hun kunne holde øje med sin chef. Han havde blot smilet ved hendes forlangende. Det havde ikke just forbedret hendes glæde ved opgaven.
Hun lod neglen glide over et søm i bordet. Der var kun gået et halvt år siden, Ward havde overtaget styringen af skolen. Den tidligere Rektor havde pludselig erhvervet sig en form for sygdom, man ellers skulle tro var ganske harmløs, en halsbetændelse måske – hun huskede det ikke så nøje. Han havde ikke stået til at rede. Begivenheden havde i sig selv været et chok for det magiske samfund. At Ward så derefter var blevet udpeget som afløser, var om muligt mere uventet. Han var en ung mand, kun en fire-fem år ældre end hende selv, uprøvet, uøvet. Talentfuld, ja, og uddannet efter alle kunstens regler. Alligevel gav det ingen mening. Pam vidste udmærket, at der var blevet trukket i nogle tråde for, at arrangementet ville ende sådan ud. Ward var blevet placeret på posten på grund af magtfulde menneskers dagsorden.
Hun bed sig i læben, som hun så tit gjorde. Disse dukkeførere ville komme til at fortryde, de havde peget manden ud. Hun betragtede ham som utilregnelig og arrogant. Noget hun dog gjorde sit bedste for at kamuflere.
Hun fiskede et æble frem fra den øverste skrivebordsskuffe og iagttog det kortvarigt; overfladen var rød og frisk. Hendes tænder borede sig igennem skinnet. Derefter trak hun benene til sig.
Hendes opgave havde været klar fra start. De mennesker, der havde givet Ward magt, havde ønsket, at to øjne fulgte ham i hans arbejde, to øjne der kunne observere og analysere de valg han traf, for så at rapportere tilbage om noget uventet måtte ske. Hun havde sendt ugentlige rapporter til en adresse i London i det halve år, der var gået.
Pamela Russell- Antal indlæg : 7
Join date : 24/03/13
Geografisk sted : Hogwarts
Sv: På Rektors kontor
af Archibald Barnabas Ward Man Mar 25, 2013 4:49 pm
Et halvt år var gået siden Glaucons pludselige død. Et halvt år med formalier, trivielle møder, evindelige spørgsmål omkring hans kompetencer og kvalifikationer. Hvisken i krogene om, hvordan dødsfaldet ar sket højst uventet og uforklarligt.. Et halvt år med diskussioner med lærerne på skolen om, hvordan tingene skulle fungere under Archibalds ansættelse og et halvt år med brok fra ministeriets højt positionerede ansatte.
Jo han havde skam haft nok at se til, i denne overgang til sin nye stilling som Hogwarts' øverste instans. Nu var tingene dog endelig begyndt at falde til ro og denne formiddag, havde Archie ikke haft meget at se til.
Han var endelig begyndt at føle sig bedre tilpas på gangene iblandt eleverne. Han var udmærket klar over, at han var vellidt iblandt dem af en eneste årsag; hans ene år som lærer i besværgelser havde hjulpet ham godt på vej og givet ham et godt ry iblandt dem. Det modsatte var imidlertid tilfældet med lærerstaben, som virkede sammentømrede omkring den holdning, at han bestemt ikke var hverken erfaren eller moden nok til opgaven.
Men han ville vise demalle, at de tog fejl. Archibald besad en evne til at overtale og overvinde folk til sin side. Hans talegaver var veludviklede og han var godt begavet med handlekraft og ihærdighed der overraskede de fleste, når først de oplevede det. Trods alt var han ikke nået så langt op i hierarkiet, uden at arbejde for det, skønt visse mennesker syntes at have den opfattelse.
Med hastige skridt bevægede han sig imod sit kontor og ved døren ind, bankede han naturligvis ikke. Hans blik faldt øjeblikkeligt på Pamela ved skrivepulten og et smil spillede om hans læber. "Ah, min kære Pam", han brugte udelukkende den lemfældige omgang med hendes kælenavn, fordi han vidste det irriterede hende til hun kunne koge over af det. Trods det var han klar over, at hun kunne holde masken præcis så godt som han og deres lille leg morede ham. Måske mest af alt, fordi han vidste hun sad i en situation hun afskyede, mere end han afskyede sin. Det gav ham altid en vis tilfredsstillelse at gå hende på nerverne, selvom det naturligvis var barnligt. "Jeg håber du har haft en interessant formiddag". Han vidste udmærket, at hun var langt overkvalificeret, til det arbejde hun udførte og også hvor indebrændt hun var over, at være blevet placeret hvor hun nu sad.
Archibald Barnabas Ward- Antal indlæg : 4
Join date : 24/03/13
Geografisk sted : Ministeriet for magi
Sv: På Rektors kontor
af Pamela Russell Tirs Mar 26, 2013 12:03 pm
Døren ind til kontoret havde altid været irriterende lydløs i sine bevægelser. Det var ikke før, Ward henvendte sig til Pamela, at hun opfattede, hun ikke længere var alene i lokalet. Det gav et kort gib i hende, hvorefter hendes ryg rettede sig op, hendes fødder blev placeret fast i gulvbrædderne og fjerpennenes skriblerier om muligt blev endnu hurtige. Hun lod stolen glide rundt, så hun havde front mod ham, stadig siddende.
Hun havde ikke savnet ham. Det sagde synet af hans høje, tynde skikkelse, de bløde krøller og det skæve smil hende efter blot et enkelt øjekast. Hans brug af hendes fornavn fik hende til at stramme grebet om æblet, en kamufleret udledning af frustration. Hun lagde frugten fra sig på bordpladen. Hendes ansigt forblev udtryksløst. "Den har været ganske fornøjelig, tak." Hun viftede med hånden af stakkene af pergament. "Jeg er snart igennem med brevene til Ministeren og de øvrige rektorer." Den ene mundvig hævede sig i et indsmigrende smil. Hun sænkede øjenvipperne. "Jeg håber, mødet med lærerstaben gik som forventet. De ansatte voldte Dem vel ikke for mange problemer?"
Pam var sommetider i tvivl om, hvor meget han kunne gennemskue hende. Hun stolede på sine egne evner, og hun vidste, hun havde en stor selvkontrol over sin ansigtsmimik. Han burde ikke kunne læse det i hendes blik. Men han måtte vide, hun var ambitiøst anlagt - det var svært at skjule den del i hendes fortid. Og at lege stikirenddreng for denne mand, stod ikke højt på manges ønskelister. Hun begærede magt; en faktor han nødigt skulle vide.
Hun rejste sig fra stolen. "Kaffe? Te?" Staven slog i luften og fremtryllede de forskellige varianter, idet hun nævnte dem.
Hun havde ikke savnet ham. Det sagde synet af hans høje, tynde skikkelse, de bløde krøller og det skæve smil hende efter blot et enkelt øjekast. Hans brug af hendes fornavn fik hende til at stramme grebet om æblet, en kamufleret udledning af frustration. Hun lagde frugten fra sig på bordpladen. Hendes ansigt forblev udtryksløst. "Den har været ganske fornøjelig, tak." Hun viftede med hånden af stakkene af pergament. "Jeg er snart igennem med brevene til Ministeren og de øvrige rektorer." Den ene mundvig hævede sig i et indsmigrende smil. Hun sænkede øjenvipperne. "Jeg håber, mødet med lærerstaben gik som forventet. De ansatte voldte Dem vel ikke for mange problemer?"
Pam var sommetider i tvivl om, hvor meget han kunne gennemskue hende. Hun stolede på sine egne evner, og hun vidste, hun havde en stor selvkontrol over sin ansigtsmimik. Han burde ikke kunne læse det i hendes blik. Men han måtte vide, hun var ambitiøst anlagt - det var svært at skjule den del i hendes fortid. Og at lege stikirenddreng for denne mand, stod ikke højt på manges ønskelister. Hun begærede magt; en faktor han nødigt skulle vide.
Hun rejste sig fra stolen. "Kaffe? Te?" Staven slog i luften og fremtryllede de forskellige varianter, idet hun nævnte dem.
Pamela Russell- Antal indlæg : 7
Join date : 24/03/13
Geografisk sted : Hogwarts
Sv: På Rektors kontor
af Archibald Barnabas Ward Tirs Apr 09, 2013 4:47 pm
Et overbærende smil over hendes skift af stilling, bredte sig svagt over hans læber. Hun var aldrig tilpas i hans selskab og han forsøgte ikke at give hende nogen grund til det. Det ene øjeblik kunne Archie være blid som et lam. Endda elskværdig, hvis han følte for det. Det næste kunne et faretruende og ildevarslende lune falde over ham. Denne form for humørskift var aldeles almindelige for ham, hvilket gjorde ham utilregnelig for de fleste og dette var også grunden til den afstand han lagde imellem sig selv og andre på skolen. Grunden til at ingen medlemmer af lærerstaben kendte noget til hans fortid eller hans planer for fremtiden.
Pamela var en af de få, som tolererede hans person og det var netop af denne grund, han var blevet sikker på, at der var noget ved hende han aldrig ville kunne stole på. En heks af hendes kaliber valgte ikke frivilligt en stilling som den hun nu bestred. Han var ganske sikker på, at hun var blevet placeret som hans sekretær og han vidste udmærket, at der var masser af mulige kandidater på listen. Mennesker der ønskede at holde øje med ham.Det kunne naturligvis være ministeren selv. Blanche. Hans bekendtskab med hende, havde været en heftig ruchebanetur af op- og nedture og han regnede ikke med at hun stolede på ham. Ikke destomindre hældte hans mistanke snarer imod Iris. Durmstrangs excentriske rektor. Han havde haft sine uoverensstemmelser med hende ganske ofte og hun havde bestemt ikke kæmpet for hans udnævnelse til rektor, da tid var. Faktisk havde hun været svært utilfreds og kun fordi ministeren satte sig igennem, gik det hele som det skulle. Han havde alligevelting at takke Blanche for.
"Fornøjeligt er ikke ordet", svarede han svævende og holdt sit blik fokuseret på kvinden ved skrivebordet. Hun var ganske rigtigt meget ferm at have ved hånden og den opvartning hun af og til forsøgte sig med, for at bringe ham i humør til at afsløre hemmeligheder, fandt han ganske behagelig. Trods alt var han ikke immun overfor smiger. Langt fra. Archie var en mand der havde høje tanker om sig selv og det behagede ham, når andre syntes at have samme opfattelse.
"Hverken, eller", svarede han, da hun allerede havde gjort arbejdet med at fremmane mulighederne. "Send dem", lød det derpå fra ham, idet han vendte ryggen til sin sekretær velvidende, at hun nok ville være fristet til at angribe ham. Dog var han klar over, at det ikke ville ske, eftersom hun handlede på andres ordrer - var han overbevist om...
Pamela var en af de få, som tolererede hans person og det var netop af denne grund, han var blevet sikker på, at der var noget ved hende han aldrig ville kunne stole på. En heks af hendes kaliber valgte ikke frivilligt en stilling som den hun nu bestred. Han var ganske sikker på, at hun var blevet placeret som hans sekretær og han vidste udmærket, at der var masser af mulige kandidater på listen. Mennesker der ønskede at holde øje med ham.Det kunne naturligvis være ministeren selv. Blanche. Hans bekendtskab med hende, havde været en heftig ruchebanetur af op- og nedture og han regnede ikke med at hun stolede på ham. Ikke destomindre hældte hans mistanke snarer imod Iris. Durmstrangs excentriske rektor. Han havde haft sine uoverensstemmelser med hende ganske ofte og hun havde bestemt ikke kæmpet for hans udnævnelse til rektor, da tid var. Faktisk havde hun været svært utilfreds og kun fordi ministeren satte sig igennem, gik det hele som det skulle. Han havde alligevelting at takke Blanche for.
"Fornøjeligt er ikke ordet", svarede han svævende og holdt sit blik fokuseret på kvinden ved skrivebordet. Hun var ganske rigtigt meget ferm at have ved hånden og den opvartning hun af og til forsøgte sig med, for at bringe ham i humør til at afsløre hemmeligheder, fandt han ganske behagelig. Trods alt var han ikke immun overfor smiger. Langt fra. Archie var en mand der havde høje tanker om sig selv og det behagede ham, når andre syntes at have samme opfattelse.
"Hverken, eller", svarede han, da hun allerede havde gjort arbejdet med at fremmane mulighederne. "Send dem", lød det derpå fra ham, idet han vendte ryggen til sin sekretær velvidende, at hun nok ville være fristet til at angribe ham. Dog var han klar over, at det ikke ville ske, eftersom hun handlede på andres ordrer - var han overbevist om...
Archibald Barnabas Ward- Antal indlæg : 4
Join date : 24/03/13
Geografisk sted : Ministeriet for magi
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum